Vision
altforkreativ sætter en ny standard
for personlig og organisatorisk innovation
Vi vil sætte nye standarder for innovation og skubbe til de gængse opfattelser af begrebet. Den sædvanlige og udbredte opfattelse tager udgangspunkt i innovation med organisationen som centrum. Det organisatoriske eller virksomhedens perspektiv bliver i denne gængse opfattelse bestemmende for innovationen.
Vores vision er at skabe et grundlag for personlig innovation - at skabe en udvikling og individuel fornyelse, der er forudsætninger for den organisatoriske innovation. Innovation vil manifestere sig i personlig udvikling til gavn for organisationen og dens forsatte videreudvikling.

I vores univers står kreativitet ofte i højsædet for enhver proces, der omhandler innovation. Kreativitet er ikke en barriere for systematisk og udbytterig behandling af innovationsprocessen, da vi kan dokumentere og systematisk behandle resultaterne af den workshop eller det projekt, der har ligget til grund for jeres møde med altforkreativ. Vi følger processen til dørs i og med at vi behandler, fremstiller og fortolker resultaterne af jeres proces, indsigt og udvikling.
Vi er i forhold til vores domæne ikke en virksomhed, der hviler på laurbærrene. Vi forsøger konstant at holde os opdateret med, hvad der rør sig i forhold til innovation og kreativitet. Hvad enten det omhandler nye teoretiske vinkler eller praktiske tiltag, der ændrer rammerne for processer, så forsøger vi konstant at leve op til en intern vision om altid at udvide vores og jeres horisont, samtidig med at vi søger en dybere forståelse af de ting, vi beskæftiger os med.
Mission
altforkreativ skaber rammer, hvor mennesker i organisationer udfolder deres kreativitet og fulde potentiale - dette er fundamentet for innovation!
Vi gør mennesker i stand til at agere i et kreativt rum ved at etablere rammer, som gør dette muligt, dels i forhold til at navigere i rummet, dels ved at lade stort set alle valg være lystbetonede.